Keramik Formuleret af Ninna Gøtzsche

Kære alle,

Så er det igen tid til formulerede nyheder.

I dette nyhedsbrev kan du læse om:

Collect
Dulwich Open House
Pinsemarked på Trapholt
Auktion på Lauritz
Del mig med andre!

Collect 2011

I starten af maj var jeg, som jeg også omtalte i sidste nyhedsbrev, med på Collect på Saatchi Gallery i London. Collect er en udstilling hvor 40 gallerier fra hele verden viser deres bedste kunsthåndværkere. Jeg viste igen i år med galleriet Cultural Connectins CC.

Mine værker i år var dels nye udgaver af de sorte vaser jeg viste sidste år, men også den nye serie "Oblique", som består af ovale kar.

Mine arbejder blev vel modtaget - og jeg glæder mig som sædvanligt til at arbejde videre på dem, (faktisk er jeg allerede i gang!)

Du kan læse mere om min tur på Collect på formuleret.dk/collect 2011

Collect 2011

Oblique

Dulwich Open House

Samme weekend som jeg udstillede på Collect, var jeg også med på med til Dulwich Open House. Ved dette arrangement i det sydlige London, benytter Julian Stair, som er den keramiker jeg arbejde for i London, lejligheden til at invitere nuværende og tidligere assistenter til at udstille sammen med ham i hans værksted. Altid en god weekend!

Dette kan du også læse mere om på ovenstående link.

dulwich

dulwich

Pinsemarked på Trapholt

I pinsen, søndag d. 12. og mandag d. 13. juni deltager jeg for første gang på Pinsemarked på museet Trapholt i Kolding.

45 dygtige kunsthåndværkere udstiller og sælger deres ting.

Der er åbent fra 10-17 begge dage og gratis entré - så kom endelig forbi!

Se Trapholt.dk eller formuleret.dk/pinsemarked på trapholt for mere information

Pinsemarked på Trapholt

Auktion på Lauritz.com

Lauritz afholder i forbindelse med Sculpture by the Sea i Aarhus en auktion, hvor overskuddet går til at købe en af skulpturerne fra udstillingen til at stå permanent i byen. Jeg har doneret en gruppe af mine Limfjordsvaser til auktionen.

Du kan byde på dem og andre spændende ting på lauritz.com

Limfjorden

Del mig med andre!

Det er nu godt et halvt år siden, at jeg åbnede Formuleret i Jægergårdsgade i Aarhus. Og jeg er glad for det! Jeg nyder at have mit eget sted, hvor jeg kan gøre de tiltag jeg har lyst til og som jeg kan indrette som jeg vil.

Jeg vil selvfølgelig gerne have, at endnu flere kigger ned i Fomuleret, så det ville være rigtig dejligt, hvis du vil hjælpe mig med at sprede budskabet til en masse mennesker!

Jeg har oprettet en facebookgruppe for Formuleret. Her kan du se nyheder fra værkstedet, tilbud, tiltag og des lige. Tilmeld dig på facebook.com/formuleret - og del den med alle dine venner, så mange flere kan lære Formuleret at kende :)

...og hvis du ikke er på facebook, og alligevel gerne vil sprede budskabet om Formuleret, kan du fortælle folk, at de kan tilmelde sig mit nyhedsbrev på formuleret.dk

Bær-sigte

Perlemors vaser

Det var alt for nu!

 

Med venlig hilsen

Ninna Gøtzsche / Formuleret


Ser nyhedsbrevet mærkeligt ud? Klik her for at se det i browseren.

Du modtager dette nyhedsbrev, fordi du på et tidspunkt har tilmeldt dig min maling-liste.
Klik her, hvis du ikke ønsker at modtage nyhedsbrevet længere.