Keramik Formuleret af Ninna Gøtzsche

Kære alle,

Lørdag d. 1. december er der Jul i Jægergårdsgade. Der vil være musik i gaden, julemanden kommer forbi og man kan deltage i den store Rudolf konkurrence med præmier fra gadens butikker.

I Formuleret er der afsløring af stik-mig-et-ord-og-jeg-laver-keramik værket, en konkurrence jeg satte i gang på KiC.

Kom forbi og se om det er dit ord der har vundet - og se om du synes, mit værk til vinder-ordet har ramt plet.

Du kan se værket i Formuleret indtil jul, hvor vinderen får værket foræret.

Den Mørke Armé

... og så skal der gang i julesalget!

Hvad med f.eks. mine Mørke Armé flasker, som er en elegant måde at opbevare kryddersnapsen eller olien på. Alle flaskerne er unika og er en skulptur i sig selv.

En anden god gaveidé er mine plantekrukker, som alle er unikke. Planterne har man altid stående fremme - så det er oplagt at have dem stående i noget smukt.

Plantekrukker

Jeg er begyndt at lave fade, som en tilføjelse til serien af tudeskåle. De kan både bruges til salatfad, serveringsfad og som frugtfad. Fadene findes ligesom skålene i forskellige størrelse - så der er også én der passer lige til dig!

Fad

Til alle dem der gerne vil have en lidt bedre udsigt, har jeg mine Limfjordsvaser. De kan stå fremme, med eller uden blomster. Der findes både en lav version og en højere version. Man kan sætte en gruppe sammen som et stilleben, men vaserne kan også står for sig selv - med eller uden blomster.

Limfjorden

Mine populære krus med løbeglasurer findes i 4 farver - og kan hurtigt blive yndlingskruset i skabet. Jeg har netop solgt to større værker til Aarhus Kommunes Billedkunstudvalg - men også krus som disse, der skal bruges på Kulturforvaltningen.

Som noget nyt kan du nu også købe et gavekort til Formuleret på min hjemmeside. Da alle mine ting er unikke, er det svært at vælge ud fra billeder på en hjemmeside. Ved at give et gavekort, kan modtageren selv vælge det helt rigtige.

 

Krus

Juleåbningstider

Mandag: 14.00-17-30
Tirs.- fre.: 11.00-17.30
Lørdag: 11.00-15.00
Søndag d. 9., 16. og 23. december: 11.00-15.00


Jeg glæder mig til at se Jer i Formuleret!

Med venlig hilsen

Ninna Gøtzsche


Bær-sigter

Ser nyhedsbrevet mærkeligt ud? Klik her for at se det i browseren.

Du modtager dette nyhedsbrev, fordi du på et tidspunkt har tilmeldt dig min maling-liste.
Klik her, hvis du ikke ønsker at modtage nyhedsbrevet længere.