Keramik Formuleret af Ninna Gøtzsche

Kære alle,

Fra d. 2.-4. november deltager jeg på KiC i Ridehuset i Aarhus. 
KiC har i år temaet sko - og jeg har valgt at tage temaet til mig og arbejde ud fra det.

Mange har et skab fyldt med sko - sko til forskellige lejligheder. 
Vi ser en sko og kan definere hvilken type lejlighed den er velegnet til. Vi kan altså aflæse skoens udtryk.

Kan vi også det med keramik? 
På min stand har jeg valgt at lave tre forskellige udfordringer, med det formål at få publikum til at tænke lidt over, hvad det er, keramikken kan.

KiC 2012

1 - Sko & Form

Uden på skotøjsæsken har jeg beskrevet en stemning. 
Forestil dig skoen, du ville tage på til lejligheden - og forestil dig hvordan keramikken til samme lejlighed vil se ud. 
Åbn nu æsken og se min fortolkning.

2 - Hvad tænker du?

Der er udstillet et keramisk værk. Ved siden af ligger en tavle, hvor du kan skrive det ord, der falder dig ind. 
Opfatter vi alle form på samme måde?

3 - Stik mig et ord!

På en blanket kan du skrive et ord, du gerne vil have jeg fortolker i keramik. 
Efter KiC vælger jeg ét af ordene, som jeg udvikler et stykke keramik ud fra. 
Der er fernisering på det færdige værk i Formuleret til Jul i Jægergårdsgade d. 1. december. Mon du er enig i min fortolkning? 
Den heldige vinder, hvis ord jeg har udtrukket, er ikke bare kreativ inspirationskilde, men får også værket foræret.
Kom og giv mig en udfordring!

Jeg glæder mig til reaktioner fra publikum på KiC!

 

Åbningstider i Formuleret 
i november og december

(lige bortset fra 2.-4. november hvor jeg er på KiC!)

Mandag:
Tirsdag - fredag:
Lørdag:

Søndag d. 25. nov., samt
søn. d. 9., 16. og 23. dec.:

14-17.30
11-17.30
11-14.00

11-15.00


Det var alt for nu! Jeg håber, at se mange af jer på KiC og i Formuleret!

 

Venlig hilsen

Ninna Gøtzsche / Formuleret


Ser nyhedsbrevet mærkeligt ud? Klik her for at se det i browseren.

Du modtager dette nyhedsbrev, fordi du på et tidspunkt har tilmeldt dig min maling-liste.
Klik her, hvis du ikke ønsker at modtage nyhedsbrevet længere.