Se tidligere nyhedsbreve her.

Collect 2011

11/5 2011

The International Fair for Contempoary Objects

 

saatchiFlot lyder det, og flot var det.
På Collect samles mere end 40 gallerier fra hele verden, for at vise det bedste kunsthåndværk lige nu. Det foregår på Saatchi Gallery, i Duke of Yorks Headquarters i Chelsea, London og er arrangeret af det engelske Crafts Council.

 

Collect 2011

Oblique

Collect 2011

Det er alt fra avantgarde hollandske smykkekunstnere, facsinerende sølvtøj, nytænkende norske keramikere og store japanske mestre. Fællesnævneren er det utroligt høje niveau.

At gå rundt på Collect er at begive sig ind i et skatkammer af kunsthåndværk, professionalitet, nytænkende idéer, fortolkning af fortiden, fantastiske materialer, utroligt håndværk... Fascinerende!

Collect er både overvældende og mættende - samtidig kribler det i fingrerne for at komme tilbage på værkstedet og udvikle mine arbejder endnu mere. Barren er højt sat!

Jeg var med på Collect for andet år i træk, og viste mine arbejder med galleriet Cultural Connections CC der repræsenterede 7 danske keramikere.

Jeg havde serien 'Oblique' med, det er store, drejede porcelænsvaser og -kar, som jeg har udviklet på henover vinteren. De har henholdsvis sorte og grønne løbeglasurer og alle indlagt dekoration.

 

 

 

dulwich

dulwich
dulwich

Dulwich Festival

Collect faldt sammen Dulwich Festival. Det er en kunst- og kulturfestival i det sydlige London.
Det er efterhånden blevet en tradition, at Julian Stair, den keramiker jeg arbejdede for i London i 3 år, inviterer tidligere og nuværende assistenter til at udstille sammen med ham, i hans dejlige værksted.

Det er altid en god weekend. Det er lærerigt at opsætte en udstilling sammen og weekenden giver mulighed for at følge med i hinandens udvikling. Vi er, naturligt nok, på forskellige stadier i vores karriere, men vi har altid en masse at give hinanden.

Desuden giver en sådan weekend mig muligheden for at holde kontakten med min engelske kundekreds vedlige.

Alt i alt - en rigtig god uge i London!