Se tidligere nyhedsbreve her.

Studierejse til Japan og gæsteudstiller

Jeg skal på studierejse til Japan! 
Min keramik - og dansk kunsthåndværk generelt - er dybt influeret af Japansk kultur, derfor er det interessant at blive klogere på Japan.
Jeg har på forhånd læst om den japanske udvikling, specielt Mingei bevægelsen, og tager nu til Japan, for at undersøge det i virkeligheden.

Jeg er afsted fra d. 24. marts til d. 21. april.

Trine Bach

Mens jeg er i Japan, er Trine Bach Jakobsen gæsteudstiller i Formuleret.

Hun siger:
Jeg glæder mig til i fire uger at udstille i og passe butikken Formuleret.
Jeg vil vise mine forblæste skåle. Skåle der er drejet, bøjet og banket.  Inspireret af sandes formationer ved Vesterhavet.
Mange af mine skåle og objekter er inspireret af havet, fugle der lander på havet, muslinger og sneglehuse, slidt af sand, vind og vand. Jeg glæder mig til at vise disse arbejder.
Men også brugsting, i porcelæn, vil være at finde på hylderne.

Venlig hilsen

Trine Bach Jakobsen 

Se mere på: trinebach.dk   

Man vil stadig kunne finde min keramik i Formuleret, mens jeg er væk og åbningstiderne er uændrede.