Selvstændig på barsel

At forlade sit første barn - virksomheden
BarselJeg gik fra 14 dage før termin, stor og tung i hele kroppen. Det var svært. Mit lille firma havde fyldt det meste i mine tanker og i mine gøremål de sidste 10 år. Det at være keramiker, er en stor del af min identitet. Som selvstændig på fuldtidsbarsel, må man ikke lave noget, der er relateret til mit firma - en skræmmende tanke. 
Jeg havde forberedt mig og gjort hvad jeg kunne, for at der var styr på det. Der var et stort lager af keramik og folk til at passe min butik. Jeg havde lavet lister over, hvordan alting skulle gøres.

Jeg prøver at leve fra devisen, at man kan lære noget af alting.
Det jeg skulle lære af at være på barsel var, at firmaet kan køre videre, selvom jeg ikke var der.
Jeg havde lavet lager og ansat folk til at sælge det - jeg skulle bare lære at holde fri. Samtidig var det også tydeligt, hvad det essentielle i mit firma er; at det hele er personligt.
Hvis man fjerner min personlighed i tilblivelsen af kopperne, findes de ganske enkelt ikke. De sidste 17 år, har jeg arbejdet intensivt med det, man i andre brancher kalder branding. I min branche hedder det personligt udtryk. Det er det, mit firma er, og det jeg er. Det personlige udtryk - på drejeskiven, i formgivningen, i idéudviklingen, i formidlingen.
Firmaet er også regnskab, blanding af glasur, gulvvask og æltning af ler, men ved at få det lidt på afstand, håbede jeg at lære at skelne mellem det jeg bare gerne vil have gjort på min måde og det der kun kan gøres på min måde. Det sidste er sjælen i firmaet, sjælen i keramikken.

Mit håb var, at barsel kunne gøre mig bedre til at skelne, give mere tid til det essentielle.


Det nye barn
Jeg bor få minutters gang fra mit værkstedsgalleri, så det virkede helt naturligt, at jeg som nogle af de første ture ud af den trygge base med baby, hjemmet, gik ned for at se til mine kollegaer og min anden trygge base, værkstedet.
Det var december, en travl tid på året – og alt gik fint. Mine mange forberedelser - både hvad angik lager og hvem der skulle klare salget af det – gjorde at jeg kunne være helt rolig. Så jeg koncentrerede mig om mit nye fuldtidsjob: baby.

barnevogn

Vi var så heldige, at få en rolig baby, som sov igennem om natten fra han var to måneder gammel og også sov 3-4 timers formiddagslur, (undskyld – jeg ved det kan virke meget provokerende…), så efterhånden steg mit eget overskud også. Efter de første 14 uger, gik jeg derfor på deltidsbarsel.

Jeg havde baby til at stå i barnevognen i gården ved værkstedet og arbejdede så til den lille purk vågnede sidst på formiddagen, så gav jeg ham mad og vi gik hjem. Det fungerede rigtig fint – det var fantastisk at være tilbage på værkstedet og det gjorde at jeg nød tiden sammen med baby meget mere.
For at spare på tiden andre skulle passe min butik, tog jeg efterhånden selv den første time af åbningstiden. Hvis baby var vågen, lå han tålmodigt i liften og kiggede på at jeg betjente kunder.


Kan andre passe baby?
Men sådan en baby bliver jo ikke ved med bare at sove og sove, og han blev heller ikke ved med at ligge roligt i en lift. Så tiden på værkstedet blev efterhånden minimeret igen.

Vi fik tilbudt en vuggestueplads, da baby var 6 måneder gammel. Det var lidt tidligere, end vi havde regnet med og pludselig stod jeg med bævende hjerte og ønskede overhovedet ikke, at andre skulle passe vores barn. Men hvis vi sagde nej til pladsen, kunne vi risikere at der ville gå 3-4 måneder inden vi fik en tilbudt igen. Så lang tid syntes jeg ikke, jeg kunne være helt væk fra værkstedet. Så baby startede i vuggestue, 4 timer pr. dag – og jeg havde skyldfølelse over at aflevere ham.
Det er gået op for mig, at det med at opføre sig anderledes, er fint så længe det gælder mig selv. Men som forælder, ligger man meget under, hvad normen er – det er så nemt at blive usikker. Normen i dag er pasning fra 10-11 måneders alderen. For 15 år siden, var det helt anderledes, men den norm er glemt nu.

Vi blev rigtig godt modtaget i vuggestuen - og at han var vild med det fra første dag. Men det var hårdt at høre folks kommentarer om, hvor utrolig tidligt det var. Jeg følte mig målt, vejet og vurderet som ravnemor. Man er så utrolig følsom som nybagt mor og alle kommentarer bliver opfattet som kritik.

Men faktisk mener jeg, at det var en god løsning - for ham og for os. Han var i vuggestuen i 4 timer om dagen, sov halvdelen af tiden og hyggede sig gevaldigt resten af tiden. Han fik en blid start og kommer ikke op over 30 timer det næste lange stykke tid.

Den selvstændiges fleksibilitet
At være selvstændig på deltidsbarsel er ret fantastisk. Jeg kender flere, som var ved at få pip de sidste måneder af deres lange barsel – og jeg er glad for, at jeg har haft mulighed for at starte blidt igen, da det passede mig.
Jeg havde 14 uger fultidsbarsel. Det er de uger, der er tildelt moren. Derefter gik jeg på deltidsbarsel. Det betyder, at jeg kunne få en halv dagpengesats, arbejde deltid med det antal timer der passede mig og at de 32 ugers forældre orlov kan strække dobbelt så lang tid – altså 64 uger.
I mit hoved er regnestykket, at de penge jeg får i barselsdagpenge går til at betale en ansat for at hjælpe med at holde mit firma kørende, mens jeg ikke selv er der. Derved sikrer jeg kontiuniteten i virksomheden og en indtægt til mig selv.
Jeg kan aftale med min ansatte, hvornår hun arbejder – og hvornår jeg har fri/barsel. Det vil sige, at vi har fået baby passet i de timer på dagen, vi har vurderet passede ham bedst. Den fleksibilitet er fantastisk – og jeg hører fra andre selvstændige, at det er noget de nyder hele vejen igennem børnenes opvækst.
im backJeg er startet med at arbejde tidligt – men jeg kan arbejde, når det passer ind i familielivet. Det kan f.eks. betyde korte dage, men lidt ekstra timer om aftenen og om lørdagen. 

Min mand var selvstændig indtil kort før baby kom til verden. Han var jobsøgende det første halve år af babys liv og det betød, at han var der i hverdagen. Det var også en fordel for hans jobsøgning, at han kunne få lidt ro fra baby og mig om formiddagen, mens vi var på værkstedet. Han tog en måneds barsel, inden han startede på sit nye job.

Jeg stopper min deltidsbarsel når baby er 9½ måned. Så har vi omkring 14 uger tilbage, som vi kan bruge på et senere tidspunkt. Men jeg stopper ikke med min fleksibilitet og vi holder os stadig under 30 timer i vuggestuen.


Har baby gjort mit arbejde bedre?
Så hvordan gik det – hvad har jeg lært af at være på barsel? Jo, hvis jeg planlægger det ordentligt, kan jeg faktisk undværes i min virksomhed i perioder. Der er mange opgaver, som ikke kræver mine kompetencer – jeg vasker sjældnere gulv nu, men det bliver gjort oftere. Det virker ret fornuftigt!

Jeg er blevet mere effektiv. Før virkede det som en kort dag, hvis jeg kun var på værkstedet i 8 timer – nu er 4 timer nærmest en uendelighed. Men det er en værdifuld uendelighed, så jeg er blevet bedre til at sige nej til ting, som tager for meget tid og giver for lidt udbytte. Det bliver jeg ganske enkelt nødt til, for at det hele kan hænge sammen.
I det hele taget er jeg blevet bedre til at fokusere på, hvad jeg er bedst til og hvad jeg ønsker at udvikle.  

Der er kommet langt mere planlægning og koordinering med min mand, vuggestuen og min ansatte ind i hverdagen. Det skal jeg lære. Men det betyder også, at jeg har klare rammer for, hvornår jeg kan arbejde.

Jeg kommer uden tvivl til at arbejde meget igen – for mit arbejde er min passion. Men det er min nye baby også.