Tanker om mit arbejde:
To måneders tankestrøm - intro
Dag 2: Derfor vil jeg fundere
Dag 5: Fascination af funktion
Dag 10: Skal jeg være kunstner?
Dag 14: Inspiration
Dag 18: Den gamle elefant
Dag 24: Formidling
Afslutning af tankestrømmen


Interviews med andre keramikere:
Dag 33: De andre
Dag 35: Christin Johansson
Dag 41: Mette Maya Gregersen
Dag 44: Susanne Hangaard
Dag 50: Marianne Nielsen
Dag 60: Claydies
Dag 65: Anna Olivia Kristiansen
Dag 72: Ninna Gøtzsche

Sublte Ice, lang detalje

Skal jeg være kunstner?


Samtidig med at jeg skriver, læser jeg også om dansk keramik - og det er spændende! Den litteratur, jeg tidligere har læst, har i høj grad været om engelsk studiekeramik. Derfor er der huller i min viden om den danske studiekeramiks udvikling. 
Efterhånden som jeg læser, er der meget der falder på plads - når jeg kender historien, kan jeg placere mig i forhold til traditionen.

For det første, er det gået op for mig, at traditionen ikke er særlig lang. En tradition der begyndte med de kunstnere, der i 1880'erne begyndte at lave værker i keramik. Derudover traditionen på porcelænsfabrikkerne med at ansætte kunstnere, der var med til at udvikle faget, samt lervarefabrikkerne, der dels byggede på pottemagerværkstedernes tradition, men som også stod for udviklingen til en moderne tid. 
Det er altså mindst tre, ret forskellige retninger, der dannede grundlaget for den uddannelse af kunstneriske danske værkstedskeramikere, der blev grundlagt i 1925 og som fostrede den tradition jeg er en del af nu. Værkstedskeramikken eller studiekeramikken.

Tilbage til det spørgsmål jeg sluttede med i sidste afsnit: Kan jeg blive ved med at styrke det kunstneriske, uden at miste det funktionelle? Hvis udgangspunktet tages i traditionen, så ja. 
Som opridset, er studiekeramikkens vugge bygget på tre ben; fabrikkerne, kunstnerne og lervarefabrikkerne. Det er altså håndværk, kunst og design smeltet sammen til studiekeramikken. 

Det bliver rigtig spændende, når man så læser om de mere nutidige keramikere. Helt op til min generation, har langt størsteparten beskæftiget sig dels med det funktionelle, dels med det kunstneriske. Der er en tendens til, at det kunstneriske har fyldt mere, jo længere frem i karrieren man når. Skyldes det tid til fordybelse? At man ikke har brug for det funktionelle, rent økonomisk? At man når et højere, tankemæssigt plan? Stræber man efter at flytte sig fra det funktionelle?

Omkring min egen generation, ser det ud til, at der er sket en ændring. Der er de, som vælger den kunstneriske vej og de, som vælger den designprægede vej. Hvis man stiller det skarpt op, er der kunstnere og designere - men hvor blev kunsthåndværket af? Er det en naturlig udvikling, at der (igen) sker en gradvis opdeling i kunsten og designet? 

Når jeg ser på den keramik, jeg inspireres af, er der næsten spor af funktion i det hele. Men det er også arbejder, der hæver sig over det rent funktionelle. Jeg bygger på en tradition og efterhånden som jeg lærer den bedre at kende, forstår jeg, hvorfor jeg placerer mig mellem de to hovedretninger, jeg ser i min generation af keramikere.

Jeg definerer mig som kunsthåndværker. Men alle disse tanker er vigtige for mig, fordi jeg ser mig som en udefrakommende til hele denne verden. Det er vigtigt for mig, at definere min rolle, for at forstå mine mål. Min rolle er uundgåeligt en konsekvens af den tradition, jeg er en del af.  

Min foreløbige konklusion er, at jeg skal blive mere klar over, hvad den placering betyder. I øjeblikket betyder det mere fokus på en kunstnerisk fordybelse. Men det betyder ikke, at jeg er kunstner eller skal være kunstner. Jeg er kunsthåndværker.


Hvis du skulle have lyst til at læse lidt om dansk keramik, kan jeg anbefale Lars Dybdahl: Dansk Keramik 1850-1997, Sophienholm 1997 og Div. forfattere: Brændpunkter i Dansk Keramik 1890-1990, Kunstindustrimuseet København 1990.

Indlægget er en del af "To måneders tankestrøm". Se forrige indlæg her og næste indlæg her