Tanker om mit arbejde:
To måneders tankestrøm - intro
Dag 2: Derfor vil jeg fundere
Dag 5: Fascination af funktion
Dag 10: Skal jeg være kunstner?
Dag 14: Inspiration
Dag 18: Den gamle elefant
Dag 24: Formidling
Afslutning af tankestrømmen


Interviews med andre keramikere:
Dag 33: De andre
Dag 35: Christin Johansson
Dag 41: Mette Maya Gregersen
Dag 44: Susanne Hangaard
Dag 50: Marianne Nielsen
Dag 60: Claydies
Dag 65: Anna Olivia Kristiansen
Dag 72: Ninna Gøtzsche

Christin Johansson


Christin JohanssonHvad kalder du dig selv?
Det har vekslet. Først var det keramiker. Så blev det kunsthåndværker. Jeg tror på kunsthåndværket som en materialebaseret kunstpraksis. Når jeg betegner mig som kunsthåndværker, fortæller det at jeg ikke kommer af en kunsthistorisk baggrund. Hvis man kalder sig kunstner, bliver værkerne læst i en kunsthistorisk kontekst, og pointerne kan gå tabt.

Jeg kalder mig også keramisk kunstner - det er bedre på engelsk; ceramic artist. Udgangspunktet for hvad jeg kalder mig, er ofte hvor mine værker bliver vist. Det er mindre og mindre vigtigt for mig efterhånden, selvom der ligger en bevidsthed om hvad det er vi kommer fra i titlen.

Hvorfor har du valgt at arbejde med leret?
Det kom snigende. Jeg fandt efterhånden ud af, at jeg var bedre til at arbejde med kreative processer end boglige fag. Jeg arbejdede med leret på aftenskoler og da jeg flyttede til København, hvor jeg arbejdede som sygeplejerske, men ikke kendte så mange, brugte jeg megen tid på et keramikværksted. På et højskoleophold dykkede jeg for alvor ned i leret. Det var som en forelskelse - jeg ville bruge mere tid sammen med leret! Det blev en passion.


Christin JohanssonHvad inspirerer dig i dit arbejde?
Mine tidligere arbejder var humoristiske kommetarer til former og funktioner inspireret fra hospitaler og badeværelser … Tanker om kropslige behov, udført i et stramt industrielt look. 
I 2011-2012 begyndte jeg at arbejde mere bevidst intuitivt. Blev mere interesseret i hvad intuition er og hvordan jeg bruger det i min kreative proces og specielt i inspirationsfasen. For mig handler det nu om en åbning og træning af sanserne, sanseapparatet og kroppen, for at give frit løb for intuitionen.
Dette har ført mig ud i en meditations praksis og undersøgelse af tidligere kunstneres interesse for spiritualitet og det åndlige; det har været en vigtig og bevidst del af kunsten. Så lige nu handler det for mig om at skabe de bedste betingelser for mig selv, fysiske som psykiske, så min intuition kan arbejde med mindst mulig forstyrrelse. Det fører mig naturligt til store eksistentielle spørgsmål, som bliver en del af den kommende tematik jeg ønsker at arbejde med. Den stemning og skærpelse af alle sanser, som er til stede ved et dødsøjeblik men også ved fødsler, optager mig meget og jeg kommer her tilbage til mine erfaringer og oplevelser fra mit tidligere fag som sygeplejerske.
På nuværende tidspunkt kan jeg se mit nyeste projekt i form af performative eller video værker, hvor leret forstærker tematikken jeg ønsker at arbejde med, så som forgængelighed, kredsløb og fødsel og død.
Mine værker bliver oplevelser og stemninger som beskueren registrerer og bærer med sig i sin krop. Jeg håber, at mine kommende kunstprojekter kan være med til at åbne sanserne hos beskueren og at de på denne måde kan få tilgang til deres egen dybere bevidsthed.

Christin Johansson

Udføres dine arbejder udelukkende i ler, eller bruger du også andre materialer?
Jeg bruger mange andre materialer. Eller, dvs. jeg laver altid leret, men ofte er det andre der laver de andre dele. Jeg vil have, at det skal være på sammen niveau og med den sammen forståelse for materiale, som der er i tingene af ler. Så hvis der skal laves noget i træ, er det en snedker der gør det.

Jeg fik tidligere ofte af vide, at jeg gik for meget op i detaljer. At det var farligt at være for perfektionistisk. I en samtale med Louise Mazanti snakkede vi så om, at jeg skulle dykke længere ned i det, dyrke perfektionismen som noget positivt. Så nu laver jeg kun to projekter på et år i stedet for ti. 
Det er vigtigt at finde kernen i ens arbejde. Jeg ved, at detaljerne gør en forskel. Sådan vil jeg arbejde. Det er ikke enten håndværk eller idéer - det kan godt være der sammen, i et projekt. Jeg tror på at kunsthåndværket har en vigtig funktion at udfylde, ved at vise at det er muligt at arbejde med idé og koncept samtidig med at det er udført med en stor håndværksmæssig dygtighed og dyb materialeforståelse.

Christin JohanssonEr det vigtigt, at der stadig er ler eller referencer til keramik i dit arbejde?
Spørgsmålet er sværere og sværere efterhånden. Min oplevelse er, at mine ideer ikke fødes ud af materialet mere. Det åbner op for andre impulser og tendenser. Jeg er nysgerrig for hvilken vej det går.Jeg får en tilfredsstillelse af at arbejde med leret. Det er en nydelse, et behov og et ønske. Hænderne vil gerne være i kontakt med leret. Der er ikke andre materialer jeg kan få derhen, det er leret jeg er tættest på. Jeg bliver gladere af ler! Jeg kan sagtens have andre materialer med, men så kan jeg ikke udføre det selv og jeg har et behov for kontakten med materialet.

Jeg havde en udstilling på et billedkunstgalleri i København. Der var der en præ-fernisering, det var folk der var vant til at se på kunst. Jeg lavede skyggespil i min installation og kunne høre hvad publikum sagde. De nævnte ikke, at der manglede keramik. Det slog mig, fordi jeg tit bliver spurgt om jeg kunne have lavet det i et andet materiale. Det er ikke vigtigt. Vi er groet meget fast i materialet som keramikere, vi er en sammenhæng og en gruppe - det kan godt være en belastning. Til gengæld tror jeg, at mit projekt klarede sig godt på kunstgalleriet fordi alt var udført godt, der var fokus på detaljen og godt håndværk - det gjorde at helheden bliver kraftfuld. Jeg har skabt et univers, en installation eller et rum, der grundet materialet har stor kraft.

Du arbejder meget i universer - er det at sætte tanker i gang vigtigere end produktet?
Ja. Det at skabe stemninger og fornemmelser. Publikums oplevelser er det vigtigste.

Hvordan adskiller din generation af keramikere sig fra generationerne før dig?
Jeg hørte et foredrag med Karen Bennicke, hvor hun talte om det tidspunkt, hvor hun formåede at lokke med beholderen og lukke den. Så der ikke var det hul, der gjorde den til noget funktionelt. Da hun lukkede hullet, åbnede sig en helt ny verden.
I vores generation har vi ikke haft kampen om at lokke med beholderen, det havde de gjort før os. Så vi kunne vælge noget ikke-funktionelt, det var en mulighed.Christin Johansson

Det er svært at sige hvad der kendetegner os, for vi er også meget forskellige. Vi er ikke så brede. Man tager et valg og holder sig til det. Vi går meget efter galleri eller design/butikkerne - og så tør man ikke skifte bane. Jeg har reflekteret en del over, hvordan det kan være, at mange bliver indenfor et meget smalt felt, rent udtryksmæssigt… Jeg håber, det er fordi passionen for lige det område er så uendelig stor. Men jeg kan være bange for, at det også handler om at man er bange for at komme med noget helt andet til et galleri som har inviteret en, for det de tidligere har set. Dette ser jeg som en begrænsning i den kunstneriske udvikling. For mig er det utrolig vigtigt at være fri for kommercielle tanker under udviklingen af nye projekter. Det også her den største forskel til en designer, som designer noget til en målgruppe ligger for mig. Det er til og fra nogen, til et marked, mens jeg mener at det absolut ikke er kunstnerens opgave.

Personligt er jeg meget opmærksom på, ikke at låse mig fast i et bestemt udtryk, som jeg senere grundet efterspørgsel ikke kan komme væk fra. Hvis det ender med, at jeg "skal" skabe en vis form pga. stor efterspørgsel på denne, så er der jo ingen forskel på mig og dem som producerer kopper og kander, efterhånden som de sælger… 
Jeg vil bevare og værne om min kunstneriske frihed til at skabe det som skabes i den givne periode og så må mine penge til at leve for tjenes på anden vis. 
Drømmen er klart at leve af det man allerhelst vil og blive betalt for det - og sådan er det faktisk lige nu, eftersom jeg lige har modtaget det treårige arbejdslegat fra Statens Kunstfond, hvilket jeg er dybt taknemmelig for.

Christin JohanssonMange af vores kollegaer som arbejder med brugsting får for travlt pga. af succes hvilket jo er fantastisk, men så får de produceret deres ting for at følge med. Men mange produkter kan ikke oversættes fra det håndlavede til produktion - de skal ikke oversættes. Jeg ser for mange dårlige produkter, som var gode inden de blev sat i produktion. Hvis tingene skal produceres, skal man arbejde som produktdesignere. Designere arbejder med de forcer industrien har, de ting den kan. 

Jeg tror, der kommer flere håndlavede brugsting i kraft af globaliseringen - vi søger igen tillbage til det nære. Vi kan tydeligt se det på madvarer; at folk mere og mere vælger de nærproducerede, økologiske alternativer. Dette er jeg overbevist om, også snart kommer at give sig udtryk i valg af tekstil og køb af brugsting. Desuden medfører den øgede teknologi med 3d print osv. en større glæde ved det håndlavede og det autentiske. Det bliver mere og mere eksotisk og attraktivt at have og eje håndværk, men også selv at kunne det.



Du kan læse mere om Christin på Christin.dk
Interviewet er en del af en række - se her hvad det handler om