Tanker om mit arbejde:
To måneders tankestrøm - intro
Dag 2: Derfor vil jeg fundere
Dag 5: Fascination af funktion
Dag 10: Skal jeg være kunstner?
Dag 14: Inspiration
Dag 18: Den gamle elefant
Dag 24: Formidling
Afslutning af tankestrømmen


Interviews med andre keramikere:
Dag 33: De andre
Dag 35: Christin Johansson
Dag 41: Mette Maya Gregersen
Dag 44: Susanne Hangaard
Dag 50: Marianne Nielsen
Dag 60: Claydies
Dag 65: Anna Olivia Kristiansen
Dag 72: Ninna Gøtzsche

Marianne Nielsen


Marianne NielsenHvad kalder du dig?
Keramiker. Det er det udtryk jeg finder mest præcist.

Udføres dine arbejder udelukkende i ler, eller bruger du også andre materialer?
Udelukkende ler.

Hvorfor har du valgt at arbejde med leret?
Det er et dejligt materiale, det er forskellige ting der fanger mig; det er plastisk og formbart - det gør hvad man vil have - eller, det tror man, indtil det kommer ud af ovnen. Så er det også betydningen det bærer med sig, den historie det har i sig. Hele traditionen omkring keramik.
Samtidig har keramikken en tyngde, man kan tage fat i det. Det er en ekstra dimension, den fysiske, det konkrete.

Marianne NielsenHvad betyder det for dit arbejde, at du har arbejdet sammen med industrien?
Jeg kan realisere mange flere af mine ideer, bl.a. fordi jeg har en indkomst - det giver frihed i det andet arbejde. 
Jeg har et lager af idéer jeg ikke har udført. Dem kan jeg arbejde videre med, når jeg laver noget til Kähler. Jeg ser det sådan at idéerne og arbejdet med mit unika føder det industrielle på den måde.
Men det jeg laver for Kähler og mit unika er samtidigt ret forskelligt. Det er mit design, men jeg har forenklet og tilpasset det til deres. Når jeg laver unika, kan jeg lave alt - så er alt er muligt. I industrien er der mange flere krav til produkterne.

Da jeg blev færdig på Designskolen i Kolding i 1999 ville jeg lave både unika og design. Nu ser jeg det mere adskilt, men jeg kan begge dele og har haft lyst til begge dele. 
Jeg har faktisk også altid haft lyst til at lave brugsting, man så skal have sin egen produktion og det er jeg ikke god til. Så mine egne ting er unika. Jeg er mere idémager end producent. Det er vel også det de fleste helst vil.


Du sagde, at du bruger idéer fra dit unika arbejde til dine designs. Betyder det, at det kan dræne dit unika arbejde?

Overhovedet ikke, det er ikke sådan at der bliver trukket noget fra - sådan er regnestykket ikke. Det giver tværtimod til hinanden.

Marianne NielsenDet er givende og samtidig også skræmmende at lave noget der kommer ud til mange mennesker. Man kan gøre sig gældende på en anden måde. Det er krævende og giver en anden forpligtelse i forhold til at lave sin egen lille produktion. Samtidig synes jeg også at det giver mig en god tankegang i forhold til mit unikaarbejde.
Jeg har det sjovt med at lave design - der er en enorm glæde forbundet med det. Men mit primære arbejde er med mit unika, det er det som definerer mig som keramiker.

Marianne NielsenHvad inspirerer dig i dit arbejde?
De ting jeg ser omkring mig i min hverdag. Idéen til mine variationer over hår er f.eks. opstået ved at cykle bagefter andre mennesker. Alt det hår! Håret er også et klassisk motiv, jeg har kigget meget på antikke figurer. Jeg har taget et fragment og gjort det til hele værket. Samtidig er det sjovt at bruge noget, der normalt ikke hører til inden for keramikken. 
Mit "hår" blev afsæt til den figurative verden jeg arbejder med nu, som bl.a. er bjerge, fjer og blomster.

Hvordan adskiller din generation af keramikere sig fra generationerne før dig?
Mit eget arbejde fordeler sig mellem unika og produktion, men jeg ved ikke om det det ellers er så opdelt i vores generation eller om vi adskiller os så meget fra dem før os. 
Det er snarere dem der kommer efter mig, der adskiller sig. Der er flere i den gruppe, der tager bevidst valg om hvordan de skal leve af keramikken og de slår sig mere op på produktioner. Mine samtidige er mere frie i vores valg. 

Marianne NielsenJeg synes egentlig, jeg er meget lig generationen før mig - men måske er det dem der har banet vejen for den måde jeg arbejder på. Jeg finder hele den der diskussion om hvornår vi har slået krukken ihjel lidt irrelevant. Vi er keramikere, der kommer af en tradition der bygger på funktion. Krukken er det grundlæggende. 
Jeg har lavet en serie af vaser fordi jeg har en interesse for det ophav. Men jeg så det ikke som brugsting - snarere som et billede på vasen, former der forestillede vaser.
Siden har jeg lavet en serie der skulle mime brugstings karakteristiske former; terriner og opsatser - hvor det lignede, men rent faktisk ikke kunne bruges. I mit arbejde adskiller mig måske fra andre, ved at jeg synes tingenes betydning, eller det billede de viser er mest interessant. 

Marianne NielsenVi kan ikke undgå at lade os styre af konventionen, forestilling om en vase eksempelvis. Når du laver en ting i keramik, har du historien med. De ting vi laver, giver mening ud fra den tradition vi er en del af. På den måde knyttes der en forventning til kunsthåndværket.


Se mere på mariannenielsen.com

Interviewet er en del af en række - se her hvad det handler om