Tanker om mit arbejde:
To måneders tankestrøm - intro
Dag 2: Derfor vil jeg fundere
Dag 5: Fascination af funktion
Dag 10: Skal jeg være kunstner?
Dag 14: Inspiration
Dag 18: Den gamle elefant
Dag 24: Formidling
Afslutning af tankestrømmen


Interviews med andre keramikere:
Dag 33: De andre
Dag 35: Christin Johansson
Dag 41: Mette Maya Gregersen
Dag 44: Susanne Hangaard
Dag 50: Marianne Nielsen
Dag 60: Claydies
Dag 65: Anna Olivia Kristiansen
Dag 72: Ninna Gøtzsche

Claydies

 

Claydies

Hvad kalder I jer? (keramikere, kunsthåndværkere, designere, kunstnere)
Vi kalder os lidt det hele. Ofte kunsthåndværkere, men mange opfatter det som noget andet. 
Nogle gange kalder vi os keramikere, andre gange formgivere eller designere. Vi er håndværkere og det ligger ikke så meget i begrebet designere; vi arbejder ikke, som dem, med målgrupper. 
Vi kalder os nok ikke kunstnere, mest fordi vores arbejde altid kredser om funktion. Det er funderet i det funktionelle.
Kunsthåndværker er et godt ord, men det giver desværre anledning til mange misforståelser om hvad vi laver.

ClaydiesEr det et bevidst valg, at I er to?
Ja. Vi gik på uddannelse sammen på Danmarks Designskole og tog afgang sammen i 2000. Da vi var færdige, var vi søgende og ville gerne starte op med nogle andre. Vi var tre da vi startede, Jelena Schou Nordentoft, der nu er medejer i Stilleben, var også med dengang. Det, at vi var flere, betød at der var nogen at støtte sig til. Vi havde firma sammen, alt var fælles. Tanken var, at vi skulle lave hver vores ting, men også lave nogle ting sammen. 
Claydies er et "os" og efterhånden er det blevet sådan at vi udelukkende laver tingene sammen. Jeg (Karen) har stadig Mussel MEGA, som jeg designede mens jeg endnu gik på Designskolen, men ellers er alt sammen.
Alle tanker er fælles, vi vil det samme og vi supplerer hinanden godt. Når vi har arbejdet på et projekt og den ene kommer morgenen efter og er usikker på en detalje, viser det sig altid at det er den anden også. Vi er blevet hinandens tanker.
Vi har aldrig problemer med at udvikle ting sammen, efterhånden er det nærmest som om vi ikke kan noget hver for sig. Vi er fælles om det, når noget lykkes og også når det ikke gør. Det er et utrolig godt makkerskab. 
Det er også en fælles identitet, vi er bevidste om, hvad det er der er os, hvad vi vil. Det er en blanding af os begge, der er kommet hen af vejen.

ClaydiesUdføres jeres arbejder udelukkende i ler, eller bruger I også andre materialer?
Ler er det foretrukne materiale, fordi det er det vi har lært mest om og det er der vi kan teknikerne. Vi er meget optaget af traditionerne og historien omkring keramikken. Men vi er også interesseret i traditioner inden for andre områder af kunsthåndværket, selvom vi ikke har samme viden om de områder. 
Det er tit traditioner eller et koncept der inspirer os og så kan vi blive nødt til at dykke ned i et givet område, selvom det ikke er keramikken. Det bliver mere overfladisk, på godt og ondt. Hvis der er en idé i et andet materiale end keramik, f.eks. en pude, må vi arbejde med tekstil og finde ud af det.
Men det er mest keramik vi arbejder med - det vi selv kan lave. 


Hvorfor har I valgt at arbejde med leret?

Fordi det kan så meget. Det er et materiale man kan gøre alt med, det er blødt og det kan blive stenhårdt. Det er overraskende; man ved aldrig hvad det ender med. Men man lærer at elske det, det bliver. Processen med leret er betagende, men hård. Undervejs er der mage faser og man ved ikke om man bliver lykkelig eller ulykkelig, når man åbner ovnen.
Det er også et materiale hvor man kan lave 3d-skitser, det er nemt at visualisere en idé.
Vi har en forkærlighed for teknikkerne, glasurer og den kemi der er forbundet med leret. Men materialet er alligevel ikke det primære, det er et medie til at udtrykke vores idéer.

ClaydiesEr det en naturligt for jer at veksle mellem produktion og unika?
Ja, det er det og det er godt at ligge midt i mellem. Det er samtidig også vores største udfordring, fordi vi er svære at placere. Det kan være svært for folk at vores unika, fordi det er specielt og ligger i et andet prisleje end det vi har designet.
Vi kan godt lide at lave noget rent eksperimentalt, vi tænker ikke på at det skal blive en konkret brugsgenstand, selvom det har det funktionelle aspekt som fundament. 
Vi vil selvfølgelig gerne sælge, men det er en udstillings udtryk, sammenhæng og helhed det handler om, når vi laver nye værker. 
Idéerne til design opstår i unika. Det kan være når vi laver en udstilling, lave noget nyt, opdaterer et emne eller har et dogme - det er idéerne, der styrer det vi får lavet. Nogen gange opstår der så noget, der er oplagt til produktion. Det er meget sjældent vi starter den anden vej. Vi er blevet bedt om at lave noget, der går den anden vej, men så går til det som unika. 

Claydies Hvordan adskiller jeres generation af keramikere sig fra generationerne før jer?
Det er svært at sige. Det er ikke let at se det udefra, måske stritter det i flere retninger. 
Vi arbejder på en måde, som få andre gør. Nogen arbejder meget med serie, får deres ting produceret i udlandet. Det er en ny tilgang, der er sket i vores generation. Førhen arbejdede man mere med enten unika eller design. Nu er det et miks, hvor man bliver sin egen lille producent. 
Samtidig er der jo stadig dem der arbejder med klassisk unika og så er der dem der arbejder mere konceptuelt, hvor materialet er trådt mere i baggrunden. Samtidig er der så også dem, der er meget mere designorienterede. Folk er måske lidt mere rodløse nu, man ved ikke hvilken stol man skal sætte på sig. Designskolen har ændret sig meget, vi lærte mere håndværk end de gør nu. Det gør også en forskel. 

ClaydiesEr vores generation mere fastlåste i en retning, end folk var tidligere?
Det er lidt forskelligt, nogen er meget fastlåste.  Eksempelvis hvis de producerer.
Alle prøver at få det til at blive en forretning og det er ikke blevet mindre svært. 
Vi har selv meget lyst til at prøve ting af. Vi har den opfattelse, at vi har en forretning der skal køre, men vi går ikke på kompromis. 
Vi gør det for vores egen skyld og for at give noget til andre. Det handler om at bidrage med noget og det handler også om livskvalitet. 
Grundlæggende har vi den der skabertrang, den klassiske kunstners grund til at arbejde.



Se mere på www.claydies.dk

Interviewet er en del af en række - se her hvad det handler om