Tanker om mit arbejde:
To måneders tankestrøm - intro
Dag 2: Derfor vil jeg fundere
Dag 5: Fascination af funktion
Dag 10: Skal jeg være kunstner?
Dag 14: Inspiration
Dag 18: Den gamle elefant
Dag 24: Formidling
Afslutning af tankestrømmen


Interviews med andre keramikere:
Dag 33: De andre
Dag 35: Christin Johansson
Dag 41: Mette Maya Gregersen
Dag 44: Susanne Hangaard
Dag 50: Marianne Nielsen
Dag 60: Claydies
Dag 65: Anna Olivia Kristiansen
Dag 72: Ninna Gøtzsche

Anna Olivia Kristiansen


Anna Olivia Kristiansen 4Hvad kalder du dig? (keramiker, kunsthåndværker, designer, kunstner)
Jeg kalder mig keramiker. Det er det, jeg er uddannet til og leret er det materiale, jeg tænker i. Så det er en naturlig og meget dækkende titel for mig og mit faglige virke. 

Hvorfor har du valgt at arbejde med leret?
Det er fascinerende, at man kan have hænderne i det, bearbejde det. Man kan blive ved med at udforske og undersøge forskellige muligheder. Der er ikke noget facit med leret. Når man går på arbejde, kan der ske meget. Man ved ikke, hvor man er, når man er færdig den dag.

Anna Olivia Kristiansen 6

Kunne du arbejde i andre materialer?
Ja, det kunne jeg måske godt. Det er jo oplagt at kombinere keramikken med andre materialer, men jeg kunne også godt lave hele produkter i andre materialer. Jeg har haft nogle idéer, men ikke noget konkret jeg har sat i produktion endnu.

Hvad inspirerer dig i dit arbejde?
Det lyder måske lidt fortærsket, men det er hverdagen. De problemer, jeg støder på, og de samtaler jeg har med andre.
Jeg vil gerne sætte fokus på nogle problemstillinger i vores samfund. Hvad det er vi spiser - få folk til at forholde sig til det, der er på tallerkenen. 
Det har jeg bl.a. gjort med mine kyllingeskåle, hvor man gennem mønstret følger kyllinger, når de er henholdsvis 5, 15, 30 dage gamle i målestoksforholdet 1:10. Skålene fortæller en historie om kyllingers opvækst samtidig med, at de bruges på bordet. Det er at sætte keramikken ind i den kontekst, hvor det fungerer rigtig godt. Keramikken er ikke bare til brug og dekoration. Den er også et oplagt medium, der kan rumme et budskab.

Anna Olivia Kristiansen 5

Men jeg arbejder også i andre retninger. Jeg har lavet en tallerkenserie, der hedder Update. Det er en fri fortolkning og fortsættelse af Flora Danica. I den serie anlægger jeg både et budskab og en historisk vinkel på keramikken.

Jeg forsøger ikke at låse mig fast. Jeg arbejde efter nogle dogmer, som er nogle enkle spilleregler, der skal sikre udvikling. Men der skal ikke herske tvivl om, at det et knoklearbejde at lave keramik. Derfor prøver jeg hele tiden at holde mig selv op på det undersøgende i keramikken, så jeg ikke glemmer mig selv og min faglighed i en kommerciel hverdag.  

Jeg synes, det er fedt at lave noget, der kan bruges af andre. At almindelige mennesker har råd til at erhverve det, og at jeg på den måde kommer ind i folks hjem; at folk har det mellem hænderne og bruger det i hverdagen.

Anna Olivia Kristiansen 1Tidligere har jeg lavet unika. Det var sjovt og spændende, men det var ligesom for smalt. Jeg kan godt lide, at mine ting har en betydning for andre, at jeg kan blande mig positivt i deres hverdag. Jeg mener det ikke sådan, at mine ting skal være moraliserende. Folk skal have mulighed for at danne deres egne tanker. Jeg har dog rigtig fint med, at min keramik kan være et oplæg til samtale og eftertanke.

Opfanger dine kunder tankerne bag din keramik?
Nogle kunder ser det, men det er ikke alle. Budskabet kan også blive opfattet på mange måder. Eksempelvis mine grisetallerkener; de bliver både købt af designfeinschmeckere og af landmænd, som har en mere direkte tilgang til produktet.

Anna Olivia Kristiansen 2Hvilke overvejelser har du gjort dig i forbindelse med at få dine ting produceret?
Jeg laver nogle af mine ting selv og får nogle produceret i udlandet for ellers skulle jeg stå og støbe dagen lang. Noget af det jeg får lavet i udlandet nu er ikke godt nok og det er selvfølgelig irriterende. Men samtidig betyder det, at jeg har mulighed for at få lavet flere ting, hvilket frikøber mig tid til at udvikle. 

I virkeligheden så jeg helst at produktionen kunne foregå i Danmark. Min kongstanke er, at vi keramikere sammen laver en andelsfabrik her i Danmark. På den måde vil vi være tættere på produktionen. 

Anna Olivia Kristiansen 3Betyder den ekstra udgift til produktion, at du skal sælge mere?
Ja, det gør det selvfølgelig. Men hvor høj omsætningen skal være, kommer jo også an på, om man sælger tingene direkte eller gennem et andet led. Jeg har f.eks. en sælger, der sørger for noget af salget. 

Det er nok sådan, at jeg går igennem forskellige perioder sådant rent forretningsmæssigt. Noget går måske ikke, andet bliver jeg ved med. Det bliver til et kludetæppe af erfaring, som jeg bygger videre på. 

Hvordan adskiller din generation af keramikere sig fra generationerne før dig?
Hvis vi snakker rent produktionsmæssigt bliver rigtig meget støbt i dag, hvor det førhen hovedsagligt blev drejet. Det støbte er på sin vis stadig håndlavet, men det giver et mere industrielt look og åbner måske også op for en større produktion. Samtidig har transfer vundet indpas, det giver mulighed for kompliceret dekoration på en større produktion, når hver enkelt del ikke bliver hånddekoreret. De produktionsmuligheder gør, at man som keramiker kan bruge mere tid på at tænke over produkterne og tillægge dem andre værdier - som i mit tilfælde; et budskab.

 

Se mere på annaolivia.dk

Interviewet er en del af en række - se her hvad det handler om