Råbrænding

Råbrænding
De fleste keramikere forgløder, (den første brænding), først keramikken til et sted mellem 850C og 1000C, for derefter at glasere og glasurbrænde det.
Jeg har tidligere forglødt til 990C, glaseret og glasurbrændt til 1280C.
Ved at fjerne den første brænding, kan jeg spare omkring 40% energi, så det virker som et oplagt sted at tage fat.
Forglødning er i øvrigt - i den samlede keramiske historiske sammenhæng - en ret ny opfindelse. Men vores tankegang, arbejdsmetoder og glasurer er for de flestes vedkommende tunet ind på forglødning som en selvfølgelighed, så det kræver lidt omrokering i hovedet.
Der er selvfølgelig også tekniske udfordringer, der skal løses - og jeg er der ikke selv endnu. Men jeg håber, at inspirere andre keramikere til også at begrænse klimaaftrykket, så her vil jeg forsøge at forklare hvordan jeg råglaserer.

Glaseringen
Man kan råglasere enten når leret er læderhårdt eller helt tørt. Jeg foretrækker, at det er helt tørt. Det virker lidt farligt, at dyppe skrøbeligt, tørt ler i glasuren, men når man har gjort det et par gange er det ikke så farligt mere. Det har desuden den spændende, nye mulighed, at man kan få glasuren til at interagere mere med leret, ved f.eks. at ridse i glasuren og nå ind til leret. (Tænk Lucie Rie!). Jeg er vant til at bruge dekorationsvoks på fodringen og det fungerer også fint på råt ler.

Når man glaserer det rå ler, bliver det selvfølgelig fugtigt igen. For at vandet kan slippe væk, og leret kan svinde, er det vigtigt at leret bliver tørt, inden man glaserer udvendigt. Normalt glaserer jeg også over to dage, men med råglaseringen er det over tre dage, da jeg glaserer indvendigt, udvendigt og så på den øverste kant igen. Hvis jeg ikke lader det blive helt tørt, risikerer jeg bylder som på kruset på billedet.

Man kan også sprøjteglasere. Personligt har jeg aldrig brudt mig om at få glasuren ud i luften, men det egner sig fint til råbrænding, da vandpresset på leret ikke bliver så stort som ved at dyppe.

Skal man bruge en anden type glasur?
Jeg forsøgte mig i første omgang med de glasurer jeg bruger i forvejen. Det gik faktisk ok - men ikke perfekt.
Glasuren er som regel tilpasset den forglødede skærv, der allerede er svundet lidt. Når den skal på råt ler, skal den altså være mere ler-agtig. Det kan gøres simpelt, ved at tilsætte et par procent bentonit, (husk at det skal blandes med tørstof, ellers bliver det helt skørt), eller udskifte noget af kaolinen med pibeler. Bentonit ændrer ikke på farven, det kan man godt risikere med pibeleret.
Nogle tilsætter papir, tapetklister eller pva-lim til glasuren - det har jeg ikke eksperimenteret med.

Hvis glasuren bobler eller revner på den rå skærv, kan man prøve at jævne det ud med en modellerpind.
Hvis den derimod falder af i store flager, skal man justere sin glasur.


Jeg har haft lidt problemer med, at glasuren kravler lidt og at den ikke kommer tykt nok på, især når den ligge i flere lag. Jeg er stadig i gang med at tilpasse efter det.

Fordele og ulemper
Udover den åbenlyse besparelse af el ved at droppe en brænding, sparer man også tid ved ikke at skulle pakke ovn to gange. Desuden skærer man lige et par dage af hele processen.
Jeg startede med simple ting - og det er gået rigtig fint.
Der har været problemer med revner på større ting, også selvom de er ret simple. Så vidt jeg kan se, stammer revnerne fra pres under drejningen, så jeg vil forsøge at løse problemet.
Det varer nok nogen tid, inden det bliver en mulighed at råglasere mine store, gennemhullede ting. Medmindre jeg overgiver mig til sprøjteglasering….
Der har også været problemer, når jeg bruger genbrugsler. Jeg ælter ikke mit genbrugsler særlig grundigt, derfor er der ofte luftbobler og forskel i hårdheder i leret. Det er det jeg udnytter, når jeg laver skæve ting, som mine Vesterhavskopper. Men det har vist sig at være et problem ved råglasering - der er simpelthen luftbobler overalt. Mit gæt er, at luften ved forglødning for lov til at fise ud, mens den blever fanget under glasuren i råbrænding. Det hjælper, at køre langsommere op, men godt er det ikke. Så ting i genbrugsler bliver indtil videre forglødt.

Jeg går roligt frem og indtil jeg er mere erfaren i råbrænding; forgløder nogle af tingene og råbrænder resten. De kan fint komme i den samme glasurbrænding.

Vil du vide mere?
Søg på singlefiring, raw firing, glazing greenware - så dukker der videoer og artikler op.
Bogen Singlefiring af Fran Tristram kan også anbefales.

Edit, september 2023: Jeg kan råglasere mange ting, men jeg har stadig problemer med små bobler og misfarvninger. Det betyder at de råglaserede ting ikke er helt oppe at ringe. Samtidig er CO2 udledningen ved brændinger ikke voldsom - ikke når jeg brænder fornuftigt og fylder ovnene. Derfor har jeg besluttet at sætte råbrændingen i bero - det giver ikke mening for mig at sætte ting i verden, hvis ikke de har den højest mulige kvalitet.

Tektonika krus - det blå er et tyndt lag stentøjsler, så det er nemt at putte på inden forglødningen. Indeni og på kanten er der blank, transparent glasur.

Et eksempel på vand, der ikke kan slippe væk. Kruset er glaseret indvendigt og udvendigt samme dag - det duer ikke for mig.