Erfaringer med råbrænding af keramik

Dette indlæg er nok mest til dem, der allerede ved noget om de tekniske sider af keramikkens verden :-)

Det er et års tid siden, jeg begyndte de første forsøg med råbrænding. Processen har været omstændig for mig, fordi jeg samtidig har nedsat min toptemperatur med 60 grader og har afprøvet alternative lertyper.
Når man ændrer mange ting på en gang, kan det være svært at spore oprindelsen til (u)ønskede resultater - og processen bliver længere.

Det var af klimahensyn jeg begyndte at råbrænde og af den grund håber jeg, at så mange som muligt hopper på vognen. Som elprisen ser ud nu, er det nok det afgørende for mange.

For mig er det afgørende, at resultatet stadig er af høj kvalitet - ellers kan jeg lige så godt lade være med at lave keramik. Det er en anden grund til, at gå langsomt frem; den kreative tankegang skal også kunne følge med.

Jeg har prøvet at opdele lidt i emner:

Ler og teknik: jeg arbejder med porcelænsler og alle mine ting er drejet - andre lertyper og teknikker, kan betyde andre løsninger ift. råglasering. Jeg hælder og dypper altid min glasur på.

Glasurjusteringer: jeg har tilsat 2% bentonit til mine glasurer. Det gør glasuren mere “ler-agtig”, den passer altså bedre til det rå ler.

Glasering: jeg har eksperimenteret med at glasere på forskellige stadier af lerets tørhed. Jo tørrere det er, des mere suger det. Men samtidig stiger risikoen for revner, især på emner med uens skærvtykkelse, (som jeg har meget af), og på store ting. Derfor er glasurtykkelsen afgørende - se nedenfor.
Jeg glaserer over flere dage. Indeni første dag, udenpå anden dag, den øverste kant den tredje dag.

Glasurtykkelse: jeg bruger en tykkere glasur til råglasering. Men den skal ikke være alt for tyk - så tager den for lang tid om at tørre, og de rå emner revner. For at få glasuren tykkere på, er jeg begyndt at tilsætte dispex og det virker indtil videre fremragende. Nu kan jeg håndtere og glasere større ting, uden at de går i stykker.
Jeg bruger ikke flydevægt, men glasuren er tyk kærnemælk. Dem med dispex i er som tynd yoghurt, inden dispexen er tilsat, derefter som tyk kærnemælk igen.

Klargøring til glasering: Jeg bruger voks på foden af de fleste ting og det gør jeg også ved råglasering. Hvis ikke, risikerer man at tørre leret i stykker, når man fjerner uønsket glasur. Forglødte ting tørrer jeg altid over med en opvredet svamp, inden jeg glaserer og det gør jeg også med mange af de rå ting.

Brænding: brændingskurven er lidt langsommere ved råbrænding. Hvis det går for stærkt, når vandet ikke at slippe væk og det resulterer i bobler i de færdige ting. Min brændingskurve: 90 grader/timen til 600C. Derefter 200 grader/timen til toptemperatur. Udligning på 15-20 minutter. Jeg er begyndt at køre lidt langsomt omkring 900-1000 grader så uønskede gasser kan fise af.

Pakning af ovn: er ikke anderledes end ved almindelig glasurbrænding. Jeg er dog blevet meget mere opmærksom på at fylde mine ovne, (og øve mig i ikke at have travlt…). Det tror jeg har skåret omkring hver 4. brænding væk.

Glasurfejl:
Bobler: skyldes enten at leret ikke har tørret nok imellem udvendig og indvendig glasering, eller at glasuren ligger for tykt, så gasser ikke kan komme ud.
Tykkelse: det kræver lidt erfaring, at få glasuren tykt nok på. Men det kan lade sig gøre!

Det færdige resultat: jeg undgår efterhånden de fleste bobler, ved at glasere over flere dage. Udfordringen har været, at mange af mine ting har glasurovergange, hvor glasuren løber ind i hinanden. Det betyder tykke lag, og det er ikke så optimalt til råbrænding.
Jeg har efterhånden lært, at hvis emnet siger knak under glasering, skal det straks i genbrugsspanden…. Man skal ikke tro, at en brænding kan redde noget.
Ved langt de fleste ting, kan man ikke se, om det er råbrændt eller forglødet før glasering - men jeg har sparet 40% af kWh forbruget.

Et godt råd til sidst: gå langsomt frem - prøv at tage et par råglaserede ting med i hver glasurbrænding. Så kan du langsomt tilpasse glasuren, glaseringen og brændingskurven.

Edit, september 2023: det lykkedes mig at råglasere, uden at tingene gik i stykker. Men jeg har problemer med bittesmå bobler, at det hvide bliver lidt for gulligt - kort sagt, at kvaliteten ikke er i top. Når jeg kigger på den samlede CO2 udledning, er brændingsdelen overraskende lille. Derfor har jeg besluttet, at kvaliteten er det vigtigste. Derfor er råbrænding sat på standby - men jeg kører stadig eksperimenter i baggrunden.